Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Flest hotdogs i Nordjylland

Der bliver spist markant flere hotdogs i Nordjylland. Og så har pølsen i brød en særlig plads i de unges hjerter.

Nordjyder har størst appetit på hotdogs

Lillebælt deler vandene, når det gælder danskernes hang til hotdogs. Jyderne spiser mere af den hurtige servering end øboerne på Fyn og Sjælland. Mest populær er hotdoggen i Nordjylland, hvor to ud af 100 på en vilkårlig dag nyder pølsevognsklassikeren, hvilket er det dobbelte af forbruget i hovedstadsområdet.

Hotdogs fordelt på regioner

Appetitten på hotdogs størst blandt unge

En ristet med det hele er ikke så populær hos de 55-74-årige som blandt de yngre. Størst er appetitten blandt de 15-34-årige, som tre gange så ofte som de 55-74-årige sætter tænderne i en hotdog. Ud af 200 unge danskere spiser over tre personer en hotdog på en vilkårlig dag. Det gælder én person blandt 55+.

Hotdogs fordelt på alder

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.