Skrabeæggene er blevet danskernes nye basis-æg, efter buræggene forsvandt fra kølediskene i Coops butikker. Siden 2001 er æggesalget mere end fordoblet.
Fra 2001 og frem til 2018 er salget af æg mere end fordoblet målt i styk. Salget toppede i 2015. Hvor i Danmark, der bliver spist flest æg, hvordan de helst skal tilberedes og meget andet, kan du se i Coops Mad-O-meter.
Tallene i grafen er indekserede med æggesalget i 2001 som indeks 100.
I Coops butikker er buræggene væk og det har fået salget af skrabeæg til at stige voldsomt. I dag er hvert andet solgte æg et skrabeæg. På andenpladsen over de mest solgte æg kommer de økologiske, hvor væksten har været konstant de seneste knap ti år.
Resultaterne bygger på salgstal fra Coops butikker i årene 2001 til og med 2018.