På ti år er andelen af danskere, der drikker mælk, faldet fra fem til færre end fire ud af ti. Det er særligt de unge, der vender mælken ryggen.
For ti år siden drak 5 ud 10 danskere mælk på en helt almindelig dag. Det tal er i dag faldet til 3,5 ud af 10, viser tal fra Coops Mad-O-meter. Faldet kan også ses i salget. Første graf nedenfor viser udviklingen i det samlede salg af mælk målt i styk pr. kunde. Den anden graf viser salget af de forskellige mælketyper.
I 2007 overtog minimælken førerpladsen fra letmælken, men siden 2010 er forbruget af alle tre lette mælketyper faldet støt. Sødmælken har steget en lidt de seneste syv år, men er begyndt at falde igen. Kærnemælken havde et fint 2018, muligvis på grund af den varme sommer og den store efterspørgsel på kærnemælkskoldskål, og ligger nogenlunde stabilt siden 2003.
Salget af plantebaserede drikke som havre-, soja-, mandel- og risdrikke har høje vækstrater, men sammenligner man forbruget af plantedrikke med komælk, udgør plantedrikkene kun 4,1%. Faldet i mælkeforbruget kan derfor ikke forklares med en tilsvarende stigning i forbruget af plantedrikke.
Se hvordan det går med salget af plantebaserede drikke her.
Danskerne forbruger mest mælk om morgenen. I 2009 drak 35% af danskerne mælk til morgenmad. Det tal var i 2022 faldet til 29%. Forbruget af mælk til frokost og aftensmad er tæt på at være halveret i 2022 i forhold til 2009.
Coops Mad-O-meter viser et markant fald i indtaget af mælk blandt de 15-34-årige. Mens 42% af de unge i 2009 drak mælk, gælder det kun 28% i 2021. Gruppen er gået fra at have det største mælkeforbrug til at have det mindste. De 35-54-årige har også skruet ned for mælken, alligevel er det nu denne gruppe med det største forbrug i 2022. De 55-74-årige har siden 2009 ligget stabilt omkring de 28-29%.
Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker i årene 2003-2022. Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.