Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Oksekød er stadig den foretrukne gæstemad

To ud af fem servererede okse- eller kalvekød til hovedretten, sidst de havde gæster. Gris til gæstebud er blevet mere sjældent siden 2010.

Okse til gæster

Der indgik okse- eller kalvekød i hovedretten blandt to ud af fem (41%), sidste gang danskerne havde gæster til middag. En femtedel (21%) svarer, at der var gris til hovedret. Det placerer gris og fjerkræ på en delt andenplads. Spørgsmålet blev første gang stillet i 2010, og dengang svarede 28%, at de serverede gris til hovedretten. Dermed er der sket et markant fald i andelen, der serverer grisekød for gæster. Sammenligningen af de to undersøgelser viser til gengæld, at andelen der svarer ”Ingen af ovennævnte” er steget fra 3% til 8% i 2019. Her kan gemme sig dem, der serverer grønne retter.

Sidst du/I havde gæster til middag, hvilke af følgende ingredienser indgik da i hovedretten?

Mest okse blandt de 35-54-årige

Det er særligt blandt de 35-54-årige, at okse- og kalvekød er populært som gæstemad. Blandt de 55-74-årige er det til gengæld mere udbredt med fisk.

Kødtype fordelt på aldersgrupper

Den mest populære gris

Blandt dem, der serverede gris, sidst de havde gæster, svarer cirka en femtedel (23%), at der var tale om fars. For 17% var det mørbrad, mens 15% satte flæskesteg på bordet. Mindst populær er indmad som hjerte og lever.

Sidst, du spiste svin, hvilken type svinekød var det da?

Om undersøgelsen

1.012 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i marts 2019. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 18-74 år. Data fra 2019 er sammenholdt med data fra en tidligere repræsentativ undersøgelse gennemført i uge 43 i 2010 blandt 1.003 deltagere.