Gå tilbage
analyse@coop.dk

Se stigningen i kødfri dage fra 2010 til 2019

Hver tiende dansker lever mindst halvdelen af ugen uden kød. Det er en markant stigning på få år.

Det polariserede kødforbrug

Fra 2010 og frem til 2019 er der sket et skred i danskernes forbrug af kød. Det er stadig sådan, at majoriteten spiser kød på daglig basis - men samtidig stiger antallet af danskere, der udelader kødet hele dage. I 2010 havde 3,9% af danskerne kødfri dage mindst halvdelen af ugens dage. I 2019 gælder det hver tiende dansker (10%). I samme periode er andelen, der aldrig har kødfri dage, steget fra 23,8% til 29%. Tallene peger på, at der er en polarisering i gang, hvor flere fra midten bevæger sig mod henholdsvis flere og færre dage ugen kød på menuen.

Du kan se flere undersøgelser om danskernes forbrug af kød her og vil du se flere analyser af den kødfri tendens, så klik her.

Hvor ofte har du en kødfri dag?

Spørgsmålet lød i undersøgelserne 2010, 2016 og 2017 således: ”Hvor ofte har du en "kødløs dag", hvor du ikke spiser kød, kødpålæg, fjerkræ og fisk - i løbet af hele dagen?” I 2019 blev formuleringen ændret til: "Hele dagen: Hvor ofte har du en dag, hvor du ikke spiser hverken kød, kødpålæg, fjerkræ eller fisk i løbet af hele dagen?"

Om undersøgelsen

1000+ respondenter har deltaget i hver af de fire undersøgelser. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.