Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Vegi-varer er nået udenfor København

På ganske få år er salget af vegi-varer steget voldsomt. Salget ligger nu også udenfor København og de større byer.

19% stigning fra 2018 til 2019

Det går hurtigt med salget af vegi-varer som plantefars, quorn burgers, havremælk og de mange andre produkter, der i dag findes på butikshylderne, som aldrig har set skyggen af dyr. Alene fra 2018 til 2019 steg salget med 19%, hvilket er meget markant. Og salget fortsætter opad, bl.a. fordi det har bevæget sig udenfor København, hvor madtrends ofte starter. I 2018 steg salget også i de større byer i Jylland og på Fyn og i 2019 kom alle dele af landet med, som kortene fra 2017, 2018 og 2019 nedenfor viser. Jo mere rødt området er, jo større er salget. Salget drives særligt af de forbrugere, der en gang imellem udelader kødet – de såkaldte fleksitarer – mens andelen af danskere, der lever vegansk eller vegetarisk, fortsat er begrænset.
Du kan se mere om vegi-varer og den grønne bølge, der skyller ind over Danmark, i undersøgelserne her.

Vegi-salget 2019
Vegi-salget 2019

Vegi-salget 2018
Vegi-salget 2018

Vegi-salget 2017
Vegi-salget 2017

Om undersøgelsen

Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker fra januar 2017 til og med december 2019.