Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Knap hver tredje holder vinterferie

Vinterferien er særlig populær i familier med hjemmeboende børn. To ud af fem forlader Danmark i ferien.

Knap en ud af tre holder ferie

31% af danskerne svarer i starten af februar, at de har planer om at holde vinterferie i 2020. Mest udbredt er ferien i familier med hjemmeboende børn, hvor næsten halvdelen (48%) holder vinterferie. Blandt familier uden hjemmeboende børn holder en fjerdedel (24%) en velfortjent pause.

Blandt dem, der skal holde ferie, rejser to ud af fem udenlands (41%), en ud af fem rejser i Danmark (22%), mens hver tredje (34%) holder ferie hjemme.

Planlægger du at holde vinterferie i år?

Om undersøgelsen

1.004 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i februar 2020. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.