Gå tilbage
analyse@coop.dk

Sommeren 2021: Otte ud af ti forventer bøvlet eller umulig udenlandsrejse

Danskerne har indstillet sig på, at sommeren 2021 kun vanskeligt kan holdes udenfor landets grænser.

Mere end hver anden har ikke lagt planer

Otte ud af ti (82%) hælder mest til, at der til sommer fortsat gælder restriktioner i forbindelse med covid-19, som gør det svært eller umuligt at rejse udenlands. Kun 13% forventer, at de ret uproblematisk kan rejse udenlands. Kvinderne er i undersøgelsen mere pessimistiske end mændene. Mens 8% kvinder tror på, at man kan forlade Danmark relativt nemt, tror hver femte mand (19%) det samme.

Ved undersøgelsens gennemførsel i slutningen af februar og starten af marts svarer mere end hver anden (55%), at de endnu ikke har hverken booket eller planlagt ferie. 11% har lejet et sommerhus i Danmark, mens 11% låner eller selv har et sommerhus. 6% har taget chancen og købt en udenlandsrejse.

Har du booket sommerferien 2021?

Deltagerne har i undersøgelsen kunnet markere flere svar, f.eks. kan de både have booket en udenlandsrejse og et sommerhus i Danmark.

Om undersøgelsen

1.051 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført 26. februar - 3. marts 2021. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.