Madpakker er en fast del af hverdagen - især i familier med hjemmeboende børn. Mange ville dog gerne være fri for opgaven og oplever mangel på både tid og inspiration.
Det er næsten en folkesport at lave madpakke, hvor 27 % af voksne så godt som hver skole- eller arbejdsdag fylder madkassen. Det gælder oftere kvinder (32 %) end mænd (22 %) og oftere familier med hjemmeboende børn end familier uden. I undersøgelsen svarer knap halvdelen med børn (46 %), at de så godt som alle hverdage laver madpakker. Det samme gælder for knap hver femte (19 %) i husstande uden børn.
Ser man på en hel uge, laver 46 % af alle voksne madpakke mindst én dag om ugen. I familier med hjemmeboende børn er andelen 74 %, mens den er 36 % i familier uden hjemmeboende børn.
De, der mindst en gang om måneden laver en madpakke, er i undersøgelsen blevet bedst om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i en række udsagn om madpakker.
Her viser det sig, at 57 % egentlig gerne ville være fri for at lave madpakker. I familier med hjemmeboende børn gælder det hele 71 %.
Mange (49 %) oplever også at mangle inspiration til madpakken. Er der børn i huset, gælder det hele 60 %. Lidt bedre står det til i familier uden hjemmeboende børn, hvor to ud af fem kunne trænge til gode madpakke-idéer (40 %).
Og så er der tiden. 31 % af de madpakke-smørende danskere svarer, at de mangler tiden til at lave madpakker. Igen er det mere udbredt i familier med børn (41 %) end i familier uden børn (23 %).
Spørgsmålene er stillet til de 526 deltagere, som mindst en gang om måneden laver madpakke til sig selv eller andre.
Trods udfordringerne med at finde på, smøre, pakke osv. er vi generelt tilfredse med vores egen indsats: Tre ud af fire (74 %), der mindst en gang om måneden laver madpakke, er overordnet tilfredse med resultatet. Her er der ikke forskel på familier med og uden hjemmeboende børn. 55 % oplever desuden, at madpakken varierer fra gang til gang.
I undersøgelsen har lidt flere end 200 forældre til børn i alderen 6-17 år svaret på et par ekstra spørgsmål om barnets frokost på hverdage.
Her angiver to ud af tre, at deres barn på hverdage typisk har madpakke med. Én ud af fire svarer, at barnet spiser i kantine eller er på madordning. Selvom spørgsmålet er stillet til et begrænset antal forældre, er konklusionen klar: Madpakken er stadig en helt fast del af mange børns hverdag.
Deltagerne har kunnet markere flere svar, fordi barnets frokost kan variere fra dag til dag. Derfor summerer resultaterne til mere end 100.
Det spørgsmål har alle i undersøgelsen givet deres bud på - uanset om der er børn i husstanden eller ej. Svarene fordeler sig som i grafen herunder. Lidt mere end én ud af fem mener, at et barn på 9-10 år selv kan stå for madpakken, mens en anden femtedel vurderer, at barnet skal være 11-12 år.
Spørgsmålet er stillet til alle deltagere i undersøgelsen, uanset om de har børn eller ej, laver madpakke eller ej osv.
1.023 har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført i juli 2026. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 18-74 år.