Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Mest aftenost vest for Storebælt

Der bliver spist mere ost efter aftensmaden vest for Storebælt. Og så følges lysten til ost og vægten ad.

Mest ost i Jylland og på Fyn

Der bliver spist markant mere ost efter aftensmaden i Jylland og på Fyn. Vestjyderne spiser 28% mere ost efter aftensmaden end den gennemsnitlige dansker. På en gennemsnitlig aften spiser cirka én ud af 28 danskere ost efter aftensmaden.

Ost efter aftensmaden fordelt på regioner

Tallene i grafen er indekserede med 100 som landsgennemsnit.

Mere aftenost blandt de overvægtige

Der er markant flere blandt de overvægtige og fede, der spiser ost mellem aftensmaden og sengetid, end blandt de normalvægtige (målt på BMI). Blandt dem med en BMI på over 40 spiser 5% ost efter aftensmaden. Det samme gør 3% af de normalvægtige.

Ost efter aftensmaden krydset med BMI

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.