I årets juleundersøgelse kan du bl.a. se, hvor mange vi samles juleaften, hvad der er på menuen, hvor store gaverne bliver, men også hvor mange der føler henholdsvis ensomhed og klimaskam, når julen står for døren.
Den gennemsnitlige dansker vil julen 2023 bruge 2.603 kr. på gaver og give seks gaver.
Noget tyder på, at lavere inflation, lavere energipriser og faldende fødevarepriser har bragt en smule optimisme ind i danskernes julegavebudget. Mens 19 pct. i 2022 svarede, at de ville bruge færre penge i forhold til året før, gælder det 13 pct. i 2023. Til gengæld er andelen, der vil bruge samme beløb som sidste år, steget fra 65 pct. (2022) til 70 pct. i 2023. Lidt flere vil bruge flere penge (12 pct.) i 2023 end i 2022 (otte pct.).
I 2023 er der gode chancer for at pakke en pre-loved julegave op – altså noget, der har været ejet af andre før. 17 pct. - svarende til hver sjette – vil købe en eller flere gaver brugt. Det er en markant stigning sammenlignet med 2020, hvor blot ni pct. havde samme intention.
Danskernes store begejstring for bageprogrammer har ikke umiddelbart sat sig i mere julebag. Siden 2019 er andelen, der selv bager til jul, faldet fra 63 pct. til 58 pct. i 2023. Det er ikke et stort fald, men dog signifikant.
Juletræet med sin pynt vil for ti procent af danskerne i år være et økologisk et af slagsen, mens en tredjedel (34 pct.) vil bære et konventionelt ind i stuen. Lidt mere end to ud af fem (44 pct.) skal ikke have et juletræ i 2023.
Markant flere vil denne jul sætte elektrisk lys udendørs. Seks ud af ti (60 pct.) har i 2023 lyskæder eller anden julepynt udendørs, der kræver strøm. I 2022 gjaldt det kun 49 pct. Dermed er begejstringen for elektrisk lys i mørket tilbage på niveau med 2016.
I 2023 bliver vi i gennemsnit seks personer juleaften. Julemiddagen består år efter år af den samme menu. Tre ud af fire (75 pct.) får and, to ud af tre (67 pct.) spiser flæskesteg, mens kun én ud af tyve (fem pct.) spiser gås.
Respondenterne har haft mulighed for at markere flere svar i spørgsmålet.
Ved siden af kødet ligger kartoflen. I langt de fleste tilfælde er den hvid eller brunet, men for seks ud af ti spises den også som chips (63 pct.)
Dykker man lidt ned i tallene, er der siden 2019 sket ganske små ændringer i garnituren. Færre (61% i 2023) får lun rødkålssalat sammenlignet med 2019 (72%). Til gengæld har vi skruet en anelse op for chipsene og den rå rødkålssalat. Trods et fald er det dog stadig den lune rødkålssalat, der står på de fleste juleborde.
Respondenterne har haft mulighed for at markere flere svar i spørgsmålet.
Får vi den 27. december serveret det sidste af flæskestegen fra juleaften, vil en god halvdel (54 pct.) synes, at det er en fin idé. 22 pct. vil opleve det som lidt specielt med tre dage gammel restemad, som de dog vil spise, mens cirka én ud af seks (16 pct.) vil undgå stegen. Tallene har ligget stabilt år for år, så begejstringen for at redde julemaden er hverken blevet mere eller mindre udbredt.
Cirka en ud af otte (13 pct.) svarer i undersøgelsen, at de kunne finde på at holde en vegetarisk juleaften. Fem procent svarer, at det gør de allerede. Hele 78 pct. svarer blankt nej. Spørgsmålet blev stillet første gang i 2019, og siden er der ikke sket ændringer.
Skulle det ske, at der i løbet af julen kommer gæster forbi, der ikke spiser kød – og det sker for 12 pct. – så vil majoriteten (tre ud af fire) tage hensyn til vedkommende og servere mad uden kød, viser undersøgelsen.
Gaver, julemad, transport og hvad der ellers hører julen til, efterlader i nogen eller høj grad én ud af fire danskere (25 pct.) med en følelse af skam. To ud af fem (41 pct.) oplever ingen skam. Af dem, der i en eller anden grad føler klimaskam, vurderer én ud af fem (20 pct.), at deres jul på den baggrund vil blive mere klimavenlig i 2023.
Spørgsmålet er af hensyn til pladsen forkortet i overskriften. I undersøgelsen var det formuleret: "Julen kan med gaver, julemad, transport og forbrug betyde en ekstra belastning af klimaet. I hvilken grad føler du skam over dit forbrug i julen?"
Spørgsmålet er af hensyn til pladsen forkortet i overskriften. I undersøgelsen var det formuleret: "Hvor sandsynligt er det, at din jul i år på den baggrund bliver mere klimavenlig end tidligere år?" og spørgsmålet er kun stillet til dem, der angav, at de i en grad føler skam over deres forbrug i julen.
Mere end tre ud af fire (78 pct.) glæder sig til jul, viser undersøgelse. Samtidig svarer 45 pct., at de glæder sig til, at den er overstået. Én ud af fem af alle deltagerne (20 pct.) svarer, at de sommetider føler sig ensomme i julen.
1.025 danskere har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i slutningen af november 2023. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 15-74 år.