2022 har skubbet til indholdet på danskernes tallerkener. Pris er nu en ledende årsag til at spise mindre kød. Læs hele Coop Analyses årlige vegetarundersøgelse her.
2022 er det år hvor flest danskere har 3-6 ugentlige kødfri aftensmåltider. Med 16% er andelen, der har svaret, at de 3-6 dage om ugen ikke spiser hverken kød, kødpålæg, fjerkræ eller fisk til aftensmad på sit højeste siden 2018. Samtidig er andelen der har mindre end ét ugentligt kødfrit aftensmåltid på sit laveste med 57% af de adspurgte, hvilket svarer til lidt mere end halvdelen af danskerne.
Blandt alle de adspurgte der har ét eller flere kødfri måltider om ugen, er klima/miljø og sundhed de to største årsager til at undgå at spise kød, med 34% af de adspurgte, der angiver det som en af de primære årsager.
En fjerdedel (25%) af de adspurgte har i år angivet pris som årsag, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2021. Dermed er pris den tredje mest angivne årsag til at undgå at spise kød og rangerer i år for første gang højere end dyrevelfærd.
Mere end halvdelen (56%) af de adspurgte er enten ”helt enige” eller "overvejende enige" i, at momsen bør sænkes på frugt og grønt. Det er det højeste antal positive tilkendegivelser siden målingen i 2018, hvor 57% var "helt enige" eller "overvejende enige" i, at momsen bør sænkes på frugt og grønt.
Jo yngre, desto større sandsynlighed for, at du er enig i, at der bør indføres et nationalt mål for CO2-reduktion for maden i de offentlige køkkener i Danmark.
Således har hver femte (19%) af de 18-34-årige angivet, at de er ”helt enige” og hver fjerde (25%) at de er ”overvejende enige.” Den yngste aldersgruppe har også den højeste andel ”Ved ikke”-besvarelser på 13%.
Samtidig er hver fjerde (24%) 55-74-årige ”helt uenige” og cirka hver ottende (13%) ”overvejende uenige.”
På tværs af aldersgrupperne er der en stor andel på mere end hver fjerde (27-28%) der har svaret ”hverken eller.”
Hvis vi bliver bedt om at skifte kødet i en spaghetti bolognese ud vil flest af os hive grøntsager og svampe frem på skærebrættet.
Særligt grøntsagerne ser vi som et godt alternativ. 41% har svaret, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” ville skifte kødet ud med grøntsager. For svampe gælder det 31% og for bælgfrugter 26% af de adspurgte.
Blot én ud af 10 (10%) ville ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” vælge at skifte kødet ud med kødalternativer såsom hakket plantefars. Samtidig har næsten halvdelen (45%) svaret at de ”slet ikke” ville skifte kødet ud med kødalternativer.
Mere end halvdelen (56%) af danskerne har købt hummus før og mener, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil købe det igen. For falafel er andelen 48%, altså lige knap halvdelen. Plantedrik såsom havre-, soja- og mandeldrik lander på en tredjeplads over de plantebaserede produkter flest af os har købt, og sandsynligvis vil købe igen med 30% af de adspurgte. Her er der dog lidt flere, der har svaret at det er ”sandsynligt” at de vil købe det igen, end ”meget sandsynligt”.
Særligt de yngre danskere spiser mere plantebaseret. To ud af tre (65-66%) har købt og vil sandsynligt/meget sandsynligt igen købe hummus og falafel. Halvdelen (50%) køber og drikker fast plantedrik og to ud af fem (42%) har købt plantebaseret pålæg og mener at det er sandsynligt, eller meget sandsynligt at de vil købe det igen.
Selv de mindst populære produkter, sojagranulat og tempeh, har hver femte (20%) af de 18-34-årige købt og regner med at købe igen. For de 55-74-årige er andelen blot 2%.
Grafen viser andelen der enten har svaret "Ja, og det er meget sandsynligt at jeg vil købe det igen" eller "Ja, og det er sandsynligt, at jeg vil købe det igen" fordelt på alder.
Antallet af fleksitarer, ser ud til at stige lidt år for år. Hvor det i 2019 var 10,2% der beskrev sig som fleksitarer er det i 2022 12,9%. Andelen der har svaret ”Jeg spiser kød” er samtidig i 2022 på det laveste siden 2019 med 73,7%. I 2019 ændrede vi spørgsmålsformuleringen for ”Jeg spiser fleksitarisk” fra ”vegetarisk én eller flere dage om ugen” til ”vegetarisk de fleste af ugens dage”, hvilket er forklaringen bag det store spring i antal fleksitarer og kødspisere fra 2018 til 2019.
Andelen af danskere der beskriver sig selv som kødspisere, fleksitarer, pescetarer, vegetarer eller veganere ligger nogenlunde stabilt. I 2022 beskriver 2,3% sig som pescetarer, 2,2% som vegetarer og 0,8% som veganere.
De fulde svarmuligheder er: "Jeg spiser kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr til de fleste måltider", "Jeg spiser fleksitarisk (jeg spiser vegetarisk de fleste af ugens dage)", "Jeg spiser pescetarisk (jeg spiser aldrig kød og fjerkræ, men spiser fisk og skaldyr)", "Jeg spiser vegetarisk (jeg spiser aldrig kød, fjerkræ, fisk og skaldyr)" og "Jeg spiser vegansk (jeg spiser aldrig animalske fødevarer, heller ikke mejeriprodukter og æg mv.)"
Kigger man på de forskellige aldersgrupper er det tydeligt, at det i højere grad er de yngre danskere fra 18 til 34 år, der fravælger kødet.
Færre end to ud af tre (63,9%) 18-34-årige beskriver sig selv som kødspisere. For de 35-54-årige er andelen 75,8%, eller tre ud af fire, og for de 55-74-årige er det 79,6%, eller lige knap otte ud af ti. Den lavere andel unge kødspisere er let at forstå, for det er også blandt de 18-34-årige at man finder flest fleksitarer, pescetarer, vegetarer og veganere.
1.000 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i august 2022. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.