Plastikjuletræer, genbrugsgaver og julebag er populært. Julemiddagen kan være under grøn forandring, mens høje fødevarepriser får konsekvenser for vores juleindkøb. Se mere om julen 2025 her.
94 % af danskerne fejrer jul. Herunder kan du se, hvordan de gør det i 2025.
De fleste vil 24. december være 4-6 personer eller 7-9 personer. Billedet var i store træk det samme i 2008, da Coop Analyse stillede spørgsmålet første gang.
57 % bager selv til jul. Det gælder i markant højere grad kvinder (64 %) end mænd (51 %). Ser man på alder, er det mere udbredt med hjemmebag blandt de 18-34-årige (64 %) end blandt de 35-54-årige (52 %).
Juletræet med sin pynt kan se ud på mange måder. Én ud af fem (19 %) svarer i 2025, at de har et kunstigt juletræ fra tidligere, og derfor ikke forventer at skulle købe et juletræ i år. Det tal kan vise sig at vokse til en fjerdedel i 2026, for 6 % forventer at investere i et kunstigt juletræ i år. Cirka hver anden julefejrende dansker vil købe et træ, der har groet i jord: 37 % vil købe et ikke-økologisk, mens 15 % forventer at købe et økologisk.
Én ud af fem (20 %) køber julegaver, der er brugt. Hver anden (52 %) vil gerne selv modtage brugte julegaver. Det betyder, at der er flere, som gerne vil modtage, men som ikke får en brugt julegave. Sådan så det også ud i 2024.
Det er mere populært at købe brugte julegaver blandt de 18-34-årige, hvor én ud af fire (26 %) giver julegaver, der er brugt. Det samme gør 14 % af de 55-74-årige.
De fleste af os (73 %) tænker i en eller anden grad over, at julen med gaver, julemad, transport osv. kan være en belastning for klimaet. 16 % gør det i høj eller meget høj grad, mens 22 % omvendt slet ikke skænker det en tanke.
23 % af de 18-34-årige tænker i høj eller meget høj grad over belastningen. Det er markant flere end i de øvrige aldersgrupper, hvor henholdsvis 15 % (35-54 år) og 10 % (55-74 år) svarer det samme.
Tallene peger på, at der er et stykke vej fra bevidsthed til handling: Af de danskere, der tænker over julens klimabelastning, forventer 15 %, at deres jul i år bliver mere klimavenlig end sidste år.
Mange er gode til at genbruge rester fra julemaden. Det gør syv ud af ti. Den overskydende julemad kommer også tit i fryseren (41 %), ligesom mange gennem nøje planlægning af indkøbene forsøger at reducere julens madspild. Men der skal ikke mangle noget i julen: Kun 5 % svarer, at de hellere serverer lidt for lidt end for meget mad. Cirka én ud af ti erklærer, at de ikke gør noget for at undgå madspild i julen.
År efter år ligner julemiddagen i store træk sig selv. Men hvordan skal den se ud om 10 år? Én ud af fire (25 %) håber, at julemiddagen om et årti vil være mere grøn og klimavenlig. 60 % håber, at den er helt som i dag, mens 6 % ønsker sig en mere international julemiddag.
Linjerne bliver trukket hårdere op, når man ser på, hvordan de tre aldersgrupper svarer: Blandt de 18-34-årige håber en tredjedel (36 %), at julemiddagen bliver mere grøn. Det er markant flere end i de øvrige, hvor henholdsvis hver fjerde (24 %) af de 35-54-årige og 16 % af de 54-75-årige håber det samme. Kun knap halvdelen af de unge ønsker sig, at julemiddagen forbliver, som den er.
I region Hovedstaden håber halvdelen (51 %), at julemiddagen forbliver, som den er. Det samme gælder to ud af tre (65-67 %) i region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland.
De stigende fødevarepriser får i mange hjem konsekvenser for julen 2025, viser undersøgelsen. Én ud af fire svarer, at det er enten sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil købe billigere råvarer til julemaden sammenlignet med tidligere år. Lige så mange svarer, at de vil købe billigere julegaver. For én ud af fem betyder de stigende fødevarepriser, at de vil købe færre julegaver, ligesom én ud af fem vil droppe visse juleaktiviteter som julefrokost, nissegaver og lignende. De stigende priser vil kun sjældent betyde, at der kommer færre gæster i julen.
Grafen viser dem, der har svaret 'Sandsynligt' eller 'Meget sandsynligt' til spørgsmålet.
I undersøgelsen har deltagerne også svaret på, hvordan de vurderer økonomien i deres familie i 2025 sammenlignet med sidste år. Cirka hver anden vurderer, at den er uændret. En god femtedel vurderer den bedre, en femtedel dårligere.
Der er store forskelle i besvarelserne afhængig af husstandsindkomst: Én ud af tre i den laveste indkomstgruppe vurderer økonomien derhjemme lidt eller meget dårligere end sidste år. Det samme gælder 12 % i den højeste husstandsindkomstgruppe, som grafen herunder viser.
1.008 har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført i slutningen af november 2025. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 18-74 år.