Særligt jyder - men også københavnere - sætter pris på chips efter aftensmaden. Mest fredag og lørdag aften.
Jyder spiser oftere chips end dem, der bor øst for Storebælt - hvis man ellers et øjeblik ser bort fra københavnerne. Færrest chips bliver der spist nord for København og i Nordsjælland.
Tallene er indekserede med 100 som landsgennemsnit.
I mange hjem er der chips på bordet, når der hygges efter aftensmaden fredag og især lørdag. Cirka én ud af 15 (6,5%) spiser chips på en vilkårlig lørdag aften, mens én ud af 18 (5,5%) gør det samme fredag aften. Undersøgelsen viser også, at kvinder og mænd spiser chips nogenlunde lige ofte.
Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.