Gå tilbage
analyse@coop.dk

Mest lasagne i Nordjylland

Lasagne er mere populært i Jylland end resten af landet. Det er særligt de unge, der kaster sig over den lagdelte pastaret.

Mest lasagne i Nordjylland

Der bliver spist mere lasagne vest for Storebælt end øst for. For eksempel spiser en nordjyde 14% oftere lasagne til aftensmad end den gennemsnitlige dansker. Ser man på Jylland alene, er sønderjyderne dem, der spiser mindst lasagne. På en helt almindelig dag i Danmark får 2,6% lasagne til aftensmad. Det svarer i runde tal til én ud af 38 danskere.

Lasagne til aftensmad i regionerne

Grafen viser, hvordan de i Nordjylland spiser 14% mere lasagne end landsgennemsnittet, som er 100. Region Sjælland og øerne ligge 11% under.

Lasagne og alder

De 18-34-årige spiser markant mere lasagne til aftensmad end både de 35-54-årige og 55-74-årige. Er der børn i husstanden stiger sandsynligheden for lasagne betragteligt. Mens én ud af 30 med børn (3,3%) får lasagne på en almindelig dag, gælder det samme for én ud af 43 uden børn (2,3%).

Lasagne til aftensmad fordelt på alder

De 18-34-årige spiser mere end dobbelt så meget lasagne som de 55-74-årige.

Undersøgelsen viser også, at lasagne gør sig godt alle ugens dage. Vi spiser dog en anelse mindre fredag og lørdag end ugens øvrige dage.

Lasagne til aftensmad fordelt på ugedage

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.