Gå tilbage
analyse@coop.dk

50% flere popcorn i København

Der bliver spist flest popcorn i København, kvinder er mere til de poppede majs end mænd. Og så vil vi hellere have popcorn fra mikrobølgeovnen end fra posen.

Én ud af 83 spiser popcorn i dag

Der er markant flere i København end i region Øvrige Sjælland og Sydjylland, der spiser popcorn. Faktisk spiser københavnerne 50% flere popcorn. Det samlede forbrug af popcorn har over de seneste år ligget stabilt. 1,2% af danskerne spiser popcorn på en gennemsnitlig dag. Undersøgelsen viser også, at kvinder spiser en halv gang flere popcorn end mænd og at der bliver spist dobbelt så mange popcorn i weekenden (1,6%) som mandag til torsdag (0,8%).

Popcorn fordelt på regioner

Tallene er indekserede og viser, at københavnerne spiser 22% flere popcorn end den gennemsnitlige dansker.

Ti gange flere popcorn blandt de unge

Der er markant flere 15-34-årige, der spiser popcorn. Faktisk spiser de unge næsten ti gange så ofte popcorn som dem, der har rundet 55 år og en halv gang oftere end de 35-54-årige.

Popcorn fordelt på alder

Færdiglavede popcorn taber til mikrobølgerne

Salgstal fra Coops butikker viser, at forbruget af mikrobølge-popcorn er cirka fem gange større end færdigpoppede popcorn og at der er en tendens til, at flere skifter fra de færdigpoppede til mikrobølge-popcorn.

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år. Salgstal stammer fra Coops butikker.