Gå tilbage
analyse@coop.dk

Storebælt deler appetitten på tarteletter

Vestjyderne spiser 60% flere tarteletter end den gennemsnitlige dansker. Og så er tarteletten typisk weekend- og vintermad.

60% flere tarteletter i Vestjylland

Der er stor forskel på, hvor tit lysten til tarteletter melder sig i Danmark. Generelt er jyderne og fynboerne mere begejstrede for spisen end sjællænderne. Vestjyderne ligger helt i front. Mest sjældent er det med tarteletter nord for København, hvor de ligger 61% under landsgennemsnittet.

Tarteletter til aftensmad i regionerne

Tallene er indekserede og viser, at en vestjyde spiser 60% flere tarteletter end den gennemsnitlige dansker.

Tarteletter især i weekenden

Både kvinder og mænd er til tarteletter, ligesom der ingen forskel er på, hvor ofte de forskellige aldersgrupper spiser tarteletter. Vi spiser lidt flere tarteletter lørdag og søndag end på hverdage. Og så gælder det, at lysten til tarteletter falder, når temperaturene stiger.

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.