Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Mest torskerogn på sjælland og på søndage

De er gladere for torskerogn på Sjælland. Særligt kvinder spiser torskerogn, som topper søndag.

Mest torskerogn på Sjælland

Sjællændere spiser mere torskerogn end vestjyder. På Sjælland bliver der serveret 16 pct. mere torskerogn til frokost end landsgennemsnittet. I Jylland ligger torskerognindtaget under gennemsnittet, og det er især i Vestjylland, hvor der spises 15 pct. mindre torskerogn end landets gennemsnit.

Torskerogn til frokost i regionerne

Tallene er indekserede og viser, at der i region Sjælland bliver spist 16% mere torskerogn end på landsgennemsnit. I Vestjylland spiser de 15% mindre torskerogn end den gennemsnitlige dansker.

Torskerogn på frokostbordet om søndagen

Danskernes frokost indeholder oftest torskerogn om søndagen, hvor forbruget er 9% højere end gennemsnittet. På en helt almindelig søndag spiser 1,3% af danskerne torskerogn. Undersøgelsen peger også på, at det særligt er kvinder, der har hang til torskerogn. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af 66 kvinder torskerogn (1,5%), mens én uad af 90 mænd (1,1%) gør det samme.

Torskerogn til frokost fordelt på ugedage

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.