Gå tilbage
analyse@coop.dk

Sylteforbrug eksploderer i december

Den halvdel af danskerne, der spiser sylte, gør det hovedsageligt i december. Mest sylte spises der udenfor byerne og blandt dem, der har rundet 55 år.

Sylten sæson

Sylte er en udpræget sæsonspise, som startes op i oktober, tager til i november og eksploderer i december - for så at falde brat igen i januar. Set over et helt år spiser blot én ud 200 danskere sylte på en vilkårlig dag. I december gælder det 5 ud af 200.

Sylte over tid

Kun halvdelen af danskerne spiser sylte

Sæson eller ej - det er langt fra alle danskere, der spiser sylte. I en survey svarer halvdelen (49%), at de ikke spiser sylte. De fleste er meget afklarede - kun 1% svarer "ved ikke".

Sylten er udfordret af sit udseende

Halvdelen af dem, der ikke spiser sylte, svarer, at det skyldes syltens uappettitelige udseende, mens en fjerdedel synes den smager dårligt.

Hvorfor spiser du ikke sylte?

Spørgsmålet er stille til alle dem, der i undersøgelsen har svaret, at de ikke spiser sylte - cirka halvdelen af danskerne.

Ældre spiser 12 gange mere sylte end yngre

Det er især den ældre generation, der står bag sylteforbruget i Danmark. De 55-74-årige spiser ti gange mere sylte end de 15-34-årige. På en gennemsnitlig dag spiser cirka 10 ud 1.000 55-74-årige sylte, mens én ud af 1.000 i aldersgruppen 15-34 år gør det samme.

Sylte fordelt på alder

Mest sylte udenfor byerne

I København og området omkring hovedstaden bliver der spist markant mindre sylte end på landsgennemsnit. Det samme gælder i og omkring Århus. Sjællænderne, vestjyderne og syd- og nordjyder ligger markant over landsgennemsnittet.

Sylte fordelt på regioner

Tallene er indekserede og viser, at de i region Sjælland spiser 24% mere sylte end den gennemsnitlige dansker. I København spiser de 48% mindre.

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.