Gå tilbage
analyse@coop.dk

Danskerne og fyrværkeri i 2022

Ser man på de sidste fire år, kan man se, at gruppen af danskere, der er trofaste over for nytårskrudtet, er stabil. Der er til gengæld sket en forskydning i danskernes syn på lovgivningen siden 2019. Størstedelen af danskerne foretrækker i 2022 et forbud mod salg af fyrværkeri til privatpersoner.

Danskernes forbrug af fyrværkeri ligger stabilt

Næsten hver tredje dansker købte fyrværkeri i 2021. Fordeling mellem købere og ikke-købere af fyrværkeri har været stabil de sidste fire år.   

Købte du/din husstand fyrværkeri til nytår sidste år?

Hvor meget fyrværkeri køber danskerne i 2022?

Hver fjerde dansker regner med at købe fyrværkeri i år. Og 71 procent regner med at bruge pengene på noget andet. Ligesom tallene for de faktiske køb, ligger forventningerne til forbrug af nytårskrudt ret stabilt over de sidste fire år.

Forventer du/din husstand at købe fyrværkeri i år?

Forskydninger i danskernes holdning til fyrværkeri

Danskerne er ikke enige, når det kommer til spørgsmålet, om private skal have lov til at affyre nytårskrudt. Men hvor svarene for og imod et forbud mod fyrværkeri var helt lige i 2019 (40 procent til begge), så er gruppen af danskere for et forbud steget, mens den anden gruppe er faldet. I 2022 svarer 45 procent, at de er for et forbud, og 35 procent er imod et forbud. 

Forbud mod privat affyring af fyrværkeri?

Spørgsmålet lyder: Hvor enig eller uenig er du i følgende: Danmark bør indføre forbud mod privat affyring af fyrværkeri, så det alene er professionelle fyrværkere, der på udvalgte steder tænder krudtet nytårsaften?

Om undersøgelsen

1.000 danskere har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i december 2022. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 15-74 år.