Det er gået drastisk ned ad bakke for sovsekuløren. I løbet af et årti er salget halveret.
Danskerne er på vej væk fra sovs og kartofler. Det kan man blandt andet se på salget af sovsekulør målt pr. kunde. Siden 2009 er forbruget halveret, så det i 2018 ligger på indeks 48 i forhold til indeks 100 i 2009. Salgstallene viser også et fald i salget af kartofler – dog ikke ligeså kraftigt et fald som kuløren. Også Coops Mad-O-meter, en registrering af danskernes måltider fra januar 2009 og frem til i dag, viser også en nedgang i appetitten på kartofler. Læs mere om kartoffelforbruget her.
Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker fra 2009 til 2018. Øvrige konklusioner stammer fra Coops Mad-O-meter.