Sådan har Corona påvirket danskernes forbrug

Første indkøbsbølge: 12. marts

På pressemødet onsdag den 11. marts fortalte statsminister Mette Frederiksen, at alle offentligt ansatte blev sendt hjem i to uger, og at alle skoler lukkede fra den følgende mandag. Før statsministerens pressemøde var slut, strømmede kunderne til de danske supermarkeder. Fra kl. 21 og frem til lukketid blev der handlet stort ind. Det var aften, og der var kun kort tid at handle i inden butikkerne lukkede. I nogle butikker blev klokken omkring 23, før de sidste kunder var igennem. Stemningen i butikkerne var hektisk, men al handel forgik uden panik eller optøjer.
Dagen efter, torsdag den 12. marts, blev den største handelsdag i mands minde. Butikkerne var fra morgenstunden fyldt med kunder, der fyldte kundevognene med top på. Nu var det ikke kun de varer, der kan holde sig i lang tid, der blev handlet, men køleskabe, frysere og køkkenskabe blev fyldt op.
I butikkerne oplevede vi ikke decideret hamstring, men derimod mange kunder, der købte meget hver især. Hamstring er, når én kunde rydder hylden eller køber usædvanligt meget af én eller flere varer, eventuelt til videresalg.

Grafen viser, hvordan Corona har ændret danskernes forbrug og vendt op og ned på dagligvarehandlen i Danmark. Under Corona ligger danskernes forbrug 9 procent højere end før. 12. marts var dagen efter Mette Frederiksens første pressemøde. 17. marts lukkede Danmark og Dronningen holdt historisk tale.

Kilde: Coop Analyse 2020

Anden indkøbsbølge: 17. marts

Om aftenen den 16. marts hold statsministeren sit andet store pressemøde. Her fortalte hun, at Danmarks grænser lukkede, og at der blev indført forbud med forsamlinger på over ti personer. Frisører, restauranter og storcentre blev også lukket. Umiddelbart efter Statsministeren holdt Hende Majestæt Dronning Margrethe en historisk tale, hvor hun manede til alvor og bad danskerne om at følge regeringens og myndighedernes anvisninger.
Dagen efter, tirsdag den 17. marts, oplevede butikkerne den anden indkøbsbølge. Denne gang var danskernes forberedte, og mange havde allerede fyldt skabe, frysere og køkkenskabe op. Så den anden bælge bliver ikke nær så stor som den første.

Forbruget under Corona

Rigtig mange danskere blev sendt hjem eller arbejder hjemmefra under Corona. Det betyder, at forbruget af dagligvarer flyttes fra kantiner, restauranter og caféer til privaten. Det samlede salg i butikkerne ligger i perioden ca. 9 procent over tiden før Corona. Men for at få et billede af, hvordan danskernes forbrug har forskudt sig under Corona, har vi analyseret salget i Coops butikker – Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma – målt i stk. – i en 14-dages periode (uge 13 og 14) efter de to pressemøder og inden påske - og sammenlignet med de to tilsvarende uger året før. Alle efterfølgende tal er således indekstal i forhold til samme periode 2019.

Morgenmaden er ikke specielt påvirket

Salget af de fleste morgenmadsprodukter er nogenlunde det samme som sidste år. Havregryn ligger på indeks 106, og indikerer en øgning på 6 procent. Forbruget af mælk ligger lidt højere (indeks 121), hvilket kan skyldes at børnene er hjemme fra skole hele dagen. Æg ligger noget højere (indeks 140), men æg spises jo også til alle måltider: morgenmad, frokost og aftensmad.

Der spises mere frokost hjemme

Rugbrød ligger på indeks 114, dvs. forbruget ligger 14 procent over forbruget samme periode sidste år. Til hverdag bruges der også rugbrød til madpakker, derfor er stigningen ikke højere. Leverpostej ligger på nogenlunde samme niveau (indeks 117), mens dåsemakrel og torskerogn ligger noget højere (indeks 163). Der spises mere makrel hjemme, end der normalt kommer med på madpakke.

Aftensmaden er mest påvirket

Der bliver lavet mere aftensmad hjemme under Corona. Salget af kartofler (indeks 117), ris (indeks 116) og pasta (indeks 109) peger alle i den retning. At ris og pasta ligger under kartofler, skyldes muligvis, at det var nogle af de varer, der bliver købt meget af i første og anden indkøbsbølge. Salget af salt (indeks 149) og krydderier (indeks 147) indikerer også, at der laves mere mad. Salget af hakket oksekød, svinekød og kylling ligger ca. 25 procent over sidste år. Men færdig mad er også en løsning for mange. For eksempel ligger salget af frostpizzaer næsten 60 procent (indeks 158) over samme periode sidste år.

Vi spiser mere kød - og har skruet ned for plantefarsen

Den hjemmelavede mad er klassisk, og vi spiser mere kød (indeks 114) end i samme periode sidste år. Samtidig har vi set et fald i salget af plantefars. Faldet begyndte allerede i januar og februar, så det kan ikke kun tilskrives Corona. Under Corona er faldet tværtimod fladet ud, således at salget ligger mere stabilt – og stadig et pænt stykke over sidste år (indeks 127) – men altså uden de vækstrater, som vi var vant til i 2018 og 2019.

Vi bager mere under Corona

Det er længe siden, at der er blevet bagt så meget i Danmark, som under Corona. Salget af mel ligger med indeks 194 næsten dobbelt så højt som sidste år. Det samme gælder sukker (indeks 197), og den megen omtalte gær (indeks 187).

Vi drikker ikke mere, end vi plejer

Der har været en del debat om, hvorvidt vi danskere nu gik derhjemme og pimpende. Det kan godt være, at det er sandt. Salget af øl, vin og spiritus er nærmest det samme som året før. Men man skal holde sig for øje, at vi ikke holder fester eller middagsselskaber i disse uger. I begyndelsen af Corona drak vi faktisk mindre end normalt, men i uge 13 og 14 er vi på niveau med 2019.

Mere slik og sodavand

Det er ikke lørdag hver dag, men salget af sodavand og saft (indeks 110), slik og chokolade (137) kunne godt indikere, at det på en måde alligevel er det. Om det er de mange hjemmegående børn eller også de voksne, der plejer den søde tand, må undersøges i et andet studie.

Økologien er upåvirket af Corona

Når man ser på udviklingen i salget af økologi, så kan man ikke se en forskydning under Corona. I Coops butikker er ca. 14 pct. af al mad og drikke økologisk, og andelen af økologi vokser med ca. 0,1 procentpoint om måneden, når man ser på et rullende gennemsnit. Der er intet, der tyder på, at den udvikling bliver påvirket af Corona.

Vi får gjort rent og vasket hænder

Renlighed er et nøgleord under Corona. Håndsprit har været udsolgt de fleste steder (produktionen af håndsprit går hovedsalig til plejehjem og hospitaler). Men salget af håndsæbe (indeks 201) ligger dobbelt så højt, som det plejer. Også midler til rengøring af vores hjem har været i høj kurs (indeks 151).

...og så bruger vi mere toiletpapir

Ved de første to indkøbsbølger blev skabene fyldt godt med toiletpapir, og i dagene umiddelbart efter kunne vi se et mindre salg end normalt. I de to sammenlignelige uger (uge 13 og 14) har vi set et øget forbrug af toiletpapir (indeks 114), hvilket kan forklares med, at hele husstanden er hjemme det meste af tiden.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på salget i Coops butikker – Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma – målt i styk i en 14-dages periode (uge 13 og 14) efter de to pressemøder og inden påske - sammenlignet med de to tilsvarende uger året før.