Har de stigende priser ændret dine køb af dagligvarer? Ja, svarer knap fire ud af fem danskere. Se mere i undersøgelsen her.
Næsten fire ud af fem (78 pct.) af alle voksne danskere svarer i oktober 2025, at de stigende priser har ændret på deres indkøb. For én ud af tre har prisstigningerne betydet, at de ofte har måtte justere, hvad der kommer i indkøbskurven.
For én ud af fem har ændringerne ikke haft konsekvenser.
Spørgsmålet er i undersøgelsen formuleret: "Har de stigende priser ændret dine køb af dagligvarer? Det kan f.eks. være ændringer i hvad du køber/ikke køber, hvor du køber ind, hvordan du køber ind og lign." Inden spørgsmålet er det præciseret, at der spørges til prisstigningerne de seneste par år.
Der er stor forskel på, hvor hårdt de stigende priser rammer i forskellige indkomstgrupper. I husstande med en årlig indkomst under 300.000 kr. svarer mere end hver anden (54 pct.), at de stigende priser ofte har ændret på deres køb af dagligvarer. Det samme svarer halvt så mange (25 pct.) i husstande med en årsindkomst på 700.000 kr. eller mere.
To ud af tre (64 pct.) svarer i undersøgelsen, at der i deres husstand bliver spist samme mængde frugt og grønt som før prisstigningerne. Én ud af fem (20 pct.) svarer lidt eller meget mindre, mens 12 pct. spiser lidt eller meget mere.
Billedet ændrer sig, når man kigger på husstandsindkomsten. Her svarer en tredjedel (34 pct.) med en husstandsindkomst på mindre end 300.000 kr., at der i deres husstand bliver spist mindre frugt og grønt i dag end før prisstigningerne. Det samme gælder for kun 13 pct. af dem med en husstandsindkomst på 700.000 kr. eller mere.
I 2025 er der historisk stor opbakning til en sænkning af momsen på frugt og grønt. Til gengæld har danskerne ikke den store appetit på lavere priser på chokolade og kaffe. Det kan du se mere om her.
Coop Analyse har igennem en årrække bedt danskerne beskrive, hvad de ned på ingrediensniveau har spist det seneste døgn. Et kig i data for perioden 2018 til 2022 viser, at indtaget af frugt og grønt også før de stigende fødevarepriser hang sammen med indkomst.
Grafen herunder viser andelen af danskere, der i løbet af en helt almindelig dag hverken har spist frugt eller grønt - krydset med personlig indkomst og splittet på den gennemsnitlige dansker og personer, der er alene med hjemmeboende børn.
Blandt dem, der er alene med børn og tjener under 300.000 kr. om året, spiser én ud af tre hverken frugt eller grønt på en gennemsnitlig dag. Det samme gælder for 23 pct. af gennemsnittet i den samme indkomstgruppe og 20 pct. af de enlige med hjemmeboende børn med en personlig indkomst, der overstiger 700.000 kr. årligt.
Ser man i stedet på den gennemsnitlige dansker, er der næsten ikke forskel indkomstgrupperne imellem. Tallene indikerer, at der må prioriteres hårdere i familier med børn og en enkelt forældre.
Grafen viser andelen af danskere, der på en gennemsnitlig dag hverken spiser frugt eller grønt fordelt på henholdsvis den gennemsnitlige dansker og enlige med hjemmeboende børn. Resultaterne bygger på mere end 90.000 personers besvarelser.
1.013 har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført i oktober 2025. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 18-74 år.
Oplysninger om forbrug af frugt og grønt baseret på personlig indkomst i perioden 2018 til 2022 er trukket ud af Coops Mad-o-meter - en database over danskernes madvaner, som p.t. indeholder mere end 2 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.