Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Én ud af seks får salat til frokost

Jo yngre, du er, jo mere salat spiser du til frokost. Mest frokostsalat bliver der spist i og nord for København – og helst på hverdage.

Mest frokostsalat i hovedstadsområdet

Der bliver spist mest salat til frokost i og nord for København. København nord ligger i øvrigt også højest på salat til aftensmad. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af seks (16,4%) salat til frokost i Danmark.

Salat til frokost i regionerne

Tallene er indekserede og viser, at forbruget af salat til frokost i og nord for København er 23% højere end landsgennemsnittet.

Mest salat blandt de unge

De 15-34-årige (18,6%) og 35-54-årige (18%) spiser en halv gang mere salat til frokost end dem, der har rundet 55 år (12,1%). Og så spiser vi markant mere salat til frokost på hverdage end i weekenden. Onsdag, som er den største salatdag, spiser cirka hver femte salat til frokost. Søndag, som er den mest salat-lette dag, spiser cirka én ud af ni salat til frokost. Salat til aftensmad får vi til gengæld mere af på lørdage.

Salat til frokost i løbet af ugen

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.