Gå tilbage
analyse@coop.dk

Få kobler madspild med klimaforandringer

De unge forbinder i højere grad udsmidning af mad med klimaforandringer. Mange har svært ved at kende forskel på datomærkerne. Og så oplever vi oftere, at det er aftensmaden, der ender i skraldespanden.

To ud af tre kobler ikke madspild med klimaforandringer

Mere end tre ud af fem (64%) svarer i undersøgelsen, at de ikke forbinder udsmidning af mad med klimaforandringer. Men der er forskellige opfattelser afhængig af køn og alder. Mens næsten hver tredje kvinde (31%) forbinder udsmidning af mad med klimaforandringer, gør kun hver femte mand (22%) det samme. Tilsvarende forbinder markant flere unge under 35 år (34%) end dem, der har rundet 55 år (17%), udsmidning af mad med klimaforandringer.

Forbinder du udsmidning af mad med klimaforandringer

Vi oplever ikke, at vi smider mad ud

Mange har en klar oplevelse af, at madspildet i forbindelse med morgenmad og frokost er minimalt. Mens to ud af tre (64%) svarer, at det kun er lidt eller slet intet af aftensmaden, der bliver smidt ud, gælder det samme for hele 94%, når der spørges til morgenmaden og 80%, når det kommer til frokost.

Vi har ikke helt styr på datomærkningen

Det er langt fra alle, der kan afkode datomærkningerne på fødevarer. Således svarer halvdelen af danskerne, at de ved, hvad forskellen er på ”Mindst holdbar til” og ”Sidste anvendelsesdato”, mens to ud af fem ikke kender forskellen.

Ved du, hvad forskellen på ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato” er?

Spørgsmålet om, hvorvidt vi forbinder madspild med klimaforandringer er blev stillet igen i 2017. Resultaterne af den undersøgelse, kan du se her.

Om undersøgelsen

1.063 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 9, 2011. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.