En ud af ti deltager i fast fællesspisning. De resterende har enten ikke lyst til det, synes det er for tidskrævende eller synes, at det er svært at samle folk til det fælles måltid.
Langt de fleste danskere deltager ikke fast i fællesspisning i f.eks. en madklub, i fælleshus, i kollektiv, med mødregruppen eller lignende. Det gør 11% til gengæld. Blandt dem, der deltager i fællesspisning, er det mest udbredt, at deltagerne sørger for mad på skift. Det svarer 46%. Én ud af tre (37%) betaler det samme beløb til en fælles kasse.
Tre ud af fire (74%) af danskerne forventer hverken at deltage mere eller mindre i fællesspisning om et år. Blandt dem, der forventer at deres deltagelse er uændret eller mindre, svarer én ud af fem, at det skyldes besværet med at få aftalerne i stand med mange mennesker. 40% svarer, at der er en anden grund til, at de ikke deltager i fællesspisning, og det skyldes i langt de fleste tilfælde, at de ikke har lyst til eller ikke er interesserede i fællesspisning. Flere skriver dog også, at de ikke rigtig har muligheden.
1.013 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 35, 2013. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.